Robotten Pepper skal hjælpe kursisterne på Teknologisk Institut til at forstå fremtidens muligheder inden for kunstig intelligens. 
Man har en forventning til, at global konkurrence, digitalisering og ikke mindst automatisering vil ændre arbejdsmarked drastisk. Og kunstig intelligens og robotter vil ændre både organisationer og samfundsstrukturer.

De menneskelige robotter som fx Pepper vil i nær fremtid indgå i uddannelserne på Teknologisk Institut. Kurser i programmering og kodning vil fremover have mulighed for at gøre brug af robotten Pepper, hvilket vil give kursisterne en helt unik, sjov og anderledes måde at lære på.

I fremtiden forventer man, ifølge tal fra Oxford University, at op mod 50% af alle jobs vil blive berørt af udviklingen inden for kunstig intelligens, herunder også udviklingen af robotter. Derfor har Teknologisk Institut inddraget robotten Pepper i undervisningen.

“Med Pepper får vores kursister mulighed for at få indblik i, hvordan vi som medarbejdere rent menneskeligt reagerer, når vi står overfor kunstig intelligens. Hvordan skal vi forholde os til robotter på arbejdspladsen, og hvilken betydning kan det få for vores arbejdsliv”, udtaler Ledelseskonsulent Nana Juul, Teknologisk Institut.

Pepper er en menneskelignende robot, der er designet til at interagere og kommunikere med mennesker. Robotten evner at læse følelser ud fra analyse af ansigtsudtryk og tonefald, og den er i stand til at tilpasse sin adfærd til omgivelserne. Pepper kan genkende ansigter, tale, høre og flytte sig rundt af sig selv. Robotten kan derudover bl.a. kodes til at kunne snakke forskellige sprog, danse, lege og spille instrumenter.

På Teknologisk Institut har man en forventning til, at global konkurrence, digitalisering og ikke mindst automatisering vil ændre arbejdsmarked drastisk. Og kunstig intelligens og robotter vil ændre både organisationer og samfundsstrukturer. Gamle jobs forsvinder og nye kommer til. Ved at inddrage Pepper i undervisningen ønsker man at give kursisterne mulighed for at opleve fremtidens teknologi.

Læs mere om Pepper her​