Faktacheck er en uundgåelig og kedelig del af det politiske liv, men hvad er dens rolle i Knowledge Management?

​Faktacheck – dét at checke faktuelle påstande i ikke-fiktionelle tekster for at bestemme validiteten of korrektheden af de faktuelle udsagn i teksten – er kommet for at blive i nyhedsmedier.

Enhver politisk påstand, især fra politikere der er kendt for at “bøje sandheden”, bliver uafhængigt checket, nogle gange af aviser og netværk selv, og andre gange af en uafhængig tredjepart.

Fakta er vigtige for at folk kan træffe de rigtige beslutninger, uanset om det er i politik eller i organisationer. Hvis organisatorisk viden skal bruges til at hjælpe effektive beslutningsprocesser, så bliver den nødt til at være baseret på faktuelle beviser.

Selvom vi kynisk forventer at skulle factchecke i politik, hvor aktører længe har drejet sandheden til deres egen fordel, er tingene anderles i organisationer. Problemet vi skal behandle er ikke politisk bias, men personlig bias. Vi er alle mennesker, og vi er alle tilbøjelige til effekter som confirmation bias (der får os til at lede efter evidens for det vi allerede er overbevist om) og opmærksomhedsbias (der får os til at overse ting, vi ikke leder efter).

Disse bias gør, at når vi indsamler oplysninger til vores videnbaser, kan de blive fyldt med lige dele meninger som fakta eller misforståelser.

Så hvordan behandler vi fakta, når vi skal bruge Knowledge Management i en organisation?

Først skal vi adressere problemet med validering. Generelt vil fællesskabet validere, enten gennem diskussion og dialog, eller gennem samarbejde om at lave materialer og redigere wikis eller kollaborative dokumenter.

Herefter skal vi kigge på vores kunde-relaterede videnbaser, kontaktagenter vil konstant teste hver artikel, for at se om den svarer på kundens problem, og vil redigere, hvis noget er forkert. Viden testes når den bruges, og bliver derefter rettet, hvis den er forkert.

Efter viden er brugt, kan man i møder diskutere, hvad der skete, og sigter først efter grundlæggende sandheder, og laver derefter efter hovedårsaganalyser. Her kan folk udtrykke meninger, vi spørger efter historier på hvilke meningerne er baseret, og vi leder efter den faktuelle kerne af historien, før vi leder efter en fortolkning.

Man kan altså analysere beviser som kernen i knowledge creation, og som validering og selv-korrektion i videnbaserne.

Validering og fact-checking er vigtigt i Knowledge Management, fordi KM der ikke er baseret på fakta, men på meninger, ikke er knowledge management til at starte med.

Kilde: Nick Milton​